Spætten angriber Mikkels nye træhus – og forsikringen dækker ikke!
kanalvest
0:00 / 0:00
Spætten angriber Mikkels nye træhus – og forsikringen dækker ikke!
1 651 просмотр · 3 нед. назад
kanalvest
2,77 тыс. подписчиков
1 651 просмотр · 3 нед. назад
Et stort chok venter arkitekt Mikkel Asmussen og Anne-Louise i Nybo. En spætte har opdaget familiens nye bæredygtige hus – og den har hakket store huller i den naturlige træbeklædning. Det, der tiltaler Mikkel og Anne-Louise ved de naturlige og ubehandlede materialer, ser altså også ud til at tiltale naturen. Og der er endnu en kedelig overraskelse: Forsikringen dækker ikke skader efter spætteangreb.
Heldigvis er der også gode nyheder fra byggepladsen. Mikkel har hyret to tømrere, som arbejder på huset tre dage om ugen resten af året, og nu begynder det for alvor at gå stærkt.
Indenfor er de nået langt med en helt særlig træbeklædning, der er designet specielt til huset. Næste udfordring bliver lofterne, hvor Mikkel endnu en gang vil skabe sin egen løsning frem for at vælge en standardvare.
Udenfor er soklen færdig og malet i samme farve som vinduerne, og det giver pludselig huset en helt ny sammenhæng. Samtidig arbejder tømrerne på udhænget – naturligvis med Mikkels egne detaljer og design.