PBL Molsskolen uge 41 - 2026 - Monstre og fremtidens boliger
Claus Peter Olesen
0:00 / 0:00
PBL Molsskolen uge 41 - 2026 - Monstre og fremtidens boliger
22 просмотра · 2 недели назад
Claus Peter Olesen
1 подписчик
22 просмотра · 2 недели назад
Efter knap tre ugers PBL-arbejde viste elever fra indskolingen og udskolingen på Molsskolen deres idéer og produkter frem. Fra Mod-Maskiner og “Hvad nu hvis?”-monstre til bæredygtige fremtidsboliger. Eleverne har undersøgt, bygget og fundet løsninger sammen.
Onsdag den 7. oktober afsluttede eleverne i 0.–3. klasse deres forløb i Monsterskolen. Her havde de arbejdet med tanker, følelser og mod – og med, hvad man kan gøre, når noget føles svært eller utrygt.
Børnene blandt andet en stor hjerne og Mod-Maskiner, der skulle hjælpe med at få styr på de “Hvad nu hvis?”-monstre, som tankerne kan skabe. De skrev også svar på breve til Monsterskolens brevkasse fra børn, der havde brug for hjælp til noget svært.
Undervejs undersøgte eleverne, hvordan kroppen reagerer, når vi bliver utrygge, og lærte om hjernens forskellige opgaver. Ord som amygdala, hippocampus og præfrontal cortex blev en del af samtalerne, og børnene øvede strategier til at finde ro, når hjernens alarm reagerer på noget, der ikke er farligt. Ved afslutningen kunne de stolt fremvise det, de havde arbejdet med i uge 39–41.
Udskolingen byggede fremtidens boliger
Torsdag den 8. oktober kulminerede også tre ugers PBL-arbejde i 7.–9. klasse. Forløbet begyndte med en inspirationstur til Aarhus Ø, hvor eleverne undersøgte byens rum, bæredygtighed og fremtidens boliger.
Herefter arbejdede de alene eller i grupper med at udvikle en bolig, der både skulle være bæredygtig, attraktiv og rar at bo i. Idéerne blev omsat til modeller og præsenteret for kammerater og lærere.
Der blev støbt bygninger, bygget solceller, installeret lys og arbejdet med avancerede tegneprogrammer. Lærerne vejledte undervejs, og mange elever fik også gode råd fra forældre og bekendte. Eleverne viste, hvor meget de kan, når kreativitet, faglig viden og praktisk arbejde går hånd i hånd.
Torsdag var forældre og familie inviteret til fernisering i Molsskolens festsal. Mange forældre og bedsteforældre mødte op for at se fremtidsboligerne og høre eleverne fortælle om deres løsninger. Det blev et par gode timer med flotte produkter og stolte elever.
Stor ros til eleverne for deres engagement, opfindsomhed og grundige arbejde! Vi glæder os allerede til næste PBL-forløb i 2027, hvor mellemtrinnet også deltager, så elever fra hele Molsskolen er med.
De mange flotte projekter står udstillet i Molsskolens festsal hele uge 43. Kig endelige indenfor i festsalen og se de flotte bygninger, læs om projekterne og tankerne bag bygningerne.
Hvad er PBL?
PBL står for projekt- og problembaseret læring. Eleverne undersøger virkelighedsnære problemstillinger og bruger deres faglige viden til at skabe et konkret produkt eller en løsning.