Bjørnen (Bjørnen Vågner med ny tekst) - Thomas Kjellerup
RupMusik
0:00 / 0:00
Bjørnen (Bjørnen Vågner med ny tekst) - Thomas Kjellerup
574 просмотра · 3 месяца назад
RupMusik
1,4 тыс. подписчиков
574 просмотра · 3 месяца назад
Thomas Kjellerup synger sin nye tekst til sangen om Den Russiske Bjørn sammen med en sal fuld af sangglade kursister på højskolen Emmaus i Haslev. Kursisterne hører den nye tekst for første gang - en tekst, Thomas Kjellerup skrev, da Putin brutalt overfaldt Ukraine, februar 2022.
Den russiske han-bjørn fra Benny Andersen's 'Bjørnen Vågner' er ude af billedet, nu handler sangen naturligvis om den ukrainske HUN-BJØRN, som længes inderligt efter at gå løs på det spirende forår efter en lang vinters dvale. Men.....det bli'r først rigtigt forår igen, når ham med de iskolde øjne erkender sin fejltagelse og sit nederlag - og lusker hjem til sig selv igen.
Jørgen Sandgaard har optaget sangen i den smukke højskolesal i Haslev, torsdag den 21. maj, 2026, og her har du hele teksten:
Bjørnen
Når den brusende Volga flods strøm
bringer bud om en tid, der vil komme.
Når en endeløs vinter er omme,
åbner bjørnen sit øje på klem.
Hun har drømt om en blomstrende lund
i sit hi under vinterens kulde,
og hun tænker, hun muligvis skulle
kigge frem, men hun tøver en stund.
For det bli'r først rigtigt forår igen,
når han slukker de iskolde øjne,
ta'r sin angst, sine bomber og sine løgne,
lusker hjem, hvor han kom fra igen.
Over bjergenes sneklædte top
på en tindrende lyseblå himmel,
med en kraft, så man næsten bli'r svimmel,
står den nyfødte solkugle op.
Og det pibler i kilde og bæk,
men den slumrende brune bjørns snude,
vejrer mismod og modgang derude,
så hun holder sig ængsteligt væk.
For det bli'r først rigtigt forår igen...
Det vil ske, og måske endnu i år,
at frihedens klokker vil kime,
for et tappert og stolt Ukraine,
som forbinder de blødende sår.
Og de kysser den fædrene jord,
nu, hvor ingenting hærger og tynger,
og de jubler, og de danser, og de synger,
i et stort og befriende kor.
La - la - la - la - la
Tekst: Thomas Kjellerup
Melodi: Alexandr Gurilyov, ca. 1825