Sofie Isager | Litt Talk 2026
Litt Talk
0:00 / 0:00
Sofie Isager | Litt Talk 2026
142 просмотра · 13 дней назад
Litt Talk
286 подписчиков
142 просмотра · 13 дней назад
Digter og antropolog Sofie Isager Ahl har fem anmelderroste bøger bag sig, der ad forskellige veje undersøger menneskets forhold til jorden. Hun debuterede med digtsamlingen NABOPLANTER (2018), der blev udråbt til at være blandt Årets Vigtigste Litteratur i Dagbladet Information. Bogen beskriver med stor økologisk følsomhed arbejdet i marken, med planterne og de måder de påvirker os og hinanden på. »Jeg har lyst til at forære bogen til alle, jeg kender« skrev Politikens Kim Skotte og gav fem hjerter til hybridværket REGENERATION (2023), der ligesom samtalebogen LYSBØNDER (2024) handler om den regenerative landbrugsbevægelse, om at miste sproget i lyset af krisen og om at genskabe betingelserne for ens eget liv og andres.
I 2026 er Sofie Isager Ahl aktuel med digtsamlingen ELEGIER OVER JORDEN, der genfortæller historien om dødsrigets dronning, Persefone – datter af landbrugsgudinden Demeter. Persefone er gravid og må vende tilbage til jorden for at føde, en langstrakt og smertefuld fødsel. Digtene sammenvæver mytologi, fødselshistorie og klimakrise i en klagesang over jorden, der munder ud i lys og i nyt liv.