Hjælp Ukraine - frivillige sender nødhjælp
Koege.tv
0:00 / 0:00
Hjælp Ukraine - frivillige sender nødhjælp
54 просмотра · 2 дня назад
Koege.tv
374 подписчика
54 просмотра · 2 дня назад
Søndag var en stor gruppe frivillige samlet på Hjælp Ukraines lager på Hastrupvej i Køge for at fylde en ukrainsk lastbil med nødhjælp.
Der blev pakket og læsset forsyninger til mennesker og dyr, der lever med konsekvenserne af krigen i Ukraine.
Køge.tv & podcast besøgte lageret og mødte tre af de mennesker, der på hver deres måde bidrager til hjælpearbejdet.
Jakob Knudsen er formand for Hjælp Ukraine, som blev stiftet i 2016. Han fortæller om foreningens arbejde med at indsamle og transportere nødhjælp og om sin bekymring for de russiske angreb på Ukraines infrastruktur. Han frygter blandt andet konsekvenserne, hvis vandforsyningen i Kyiv bliver så hårdt ramt, at mange mennesker bliver tvunget til at flygte.
Freja Mille Que har i flere år engageret sig i at redde og hjælpe dyr i Ukraine. Hun har selv opholdt sig i landet og arbejdet med udsatte dyr. På lageret i Køge hjælper hun med at sende hundemad, kattemad og hestedækkener afsted.
Vi møder også Synnøve Lilland Tøt, der koordinerer indsamlingen af håndstrikkede strømper i Karise og Rødvig. Hun fortæller om de mange frivillige kvinder, der strikker varme strømper til ukrainske soldater.
Tre forskellige fortællinger om mennesker, der har valgt at bruge deres tid og kræfter på at hjælpe andre.
Læs artiklen eller lyt som podcast her: (Link)
TAK TIL
Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By
Scor.dk - Danmarks frækkeste mødested
✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast