Перейти к содержимому

Buketten til Sofie Østergaard – vært på Gudstjenesten

KLF

0:00 / 0:00

Buketten til Sofie Østergaard – vært på Gudstjenesten

204 просмотра · 1 месяц назад
KLF
161 подписчик
204 просмотра · 1 месяц назад
Det stod oprindeligt ikke på radaren hos Sofie Østergaard, at hun skulle være fast vært på DRs tv-gudstjeneste. Så da hun i sin tid blev spurgt, var der en følelse, der overskyggede: – Det var først og fremmest en overraskelse, at der var nogen, der tænkte, at jeg skulle i den retning. Nu har hun fået KLF Kirke & Mediers Buketten for sit værtskab – fyldt med nærvær, relevans og respekt. BEGRUNDELSE: Nogle tv-værter er gode til at være nysgerrige på deres emne. Andre formår at skabe en tryg og respektfuld ramme for de mennesker, der deltager i deres programmer. Og så er der dem, der giver plads til, at tanker, erfaringer og følelser kan få lov til at udfolde sig. Sofie Østergaard mestrer alle tre dele. Gennem nærværende, relevante og ofte tankevækkende samtaler guider hun seerne ind i søndagens gudstjeneste. Med sin varme, nysgerrighed og sit sikre værtskab er hun med til at gøre kirkens rum mere tilgængeligt for alle. Man føler sig velkommen som seer. Efter gudstjenesten leder hun samtalen videre. Hun lytter, spørger ind og formår at samle tråde fra prædikenen, præsten og programmets gæst, så budskaber og refleksioner bliver nærværende og relevante. Hun skaber et rum, hvor tro, tvivl og håb kan deles. Sofie Østergaard fungerer som en brobygger mellem kirken og de mange danskere, der ikke nødvendigvis føler sig hjemme i kirkens verden. Hun er med til at vise, at kirkens budskab og fællesskab angår os alle, og dermed er hun også med til at nedbryde fordomme og sænke tærsklen til et af de vigtigste fællesskaber i vores samfund. Hvert kvartal giver KLF, Kirke & Medier Buketten til et medie eller mediepersoner, som på særlig måde formidler kristne værdier og god etik eller på anden måde har gjort det særlig godt i medierne. Medvirkende: Sofie Østergaard // Interview: Malene Tonnung // Optagelse og redigering: Henrik Lundahl Revshøi