Dybt hælder året i sin gang
Bo Dennis Nielsen - Musik
0:00 / 0:00
Dybt hælder året i sin gang
284 просмотра · 1 год назад
Bo Dennis Nielsen - Musik
33 подписчика
284 просмотра · 1 год назад
Jeg Spiller høstsalmen: Dybt hælder året i sin gang.
Den flotte melodi er skrevet af den tyske komponist Johann Crüger i 1653 og den er blevet benyttet som salmemelodi i Tyskland lagt før den kom til Danmark.
Den danske præsten, Caspar Johannes Boye, skrev i 1838 de 8 vers, der fortsat er i den Danske salmebog.
1
Dybt hælder året i sin gang,
snart ødes eng og lund.
Farvel med al din lyst og sang,
du korte sommerstund!
2
Snart sukker vinterstormens røst:
Alt visner og forgår!
Lad visne kun, jeg ved den trøst,
som ligefuldt består.
3
Lad solen korte af sin vej,
og natten vokse til,
Guds vældes arm forkortes ej,
hans visdom fór ej vild.
4
Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.
5
Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,
når øde mark står hvid;
hint frydekor fra Betlehem
forstummer ingen tid.
6
Jeg ved, hvor håbet grønnes da,
når alting falmer her;
min frelsers træ på Golgata
en evig krone bær'.
7
Lad synke kun med løvets fald
hver markens blomst i rad;
min tro på ham bevare skal
sit friske hjerteblad!
8
Han lover mig en evig vår,
trods vinterstorm og død;
thi livet frem af graven går,
som Kristus gennembrød.