Hjertelængslers Vind (By-salme)
Jakob Døssing Gunnertoft
0:00 / 0:00
Hjertelængslers Vind (By-salme)
237 просмотров · 5 дней назад
Jakob Døssing Gunnertoft
349 подписчиков
237 просмотров · 5 дней назад
Tekst af Britta Klitgaard & musik af Jakob Gunnertoft
Medvirkende:
Sang - Lea Hansen Danielsen
Sang - Mattias Hansen
Klaver & video - Jakob Gunnertoft
Lyd & mix - Morten Bytofte
Særlig tak til personalet i Silkeborg Kirke!
---
Hjertelængslers Vind
1 Fra havet trækker måger ind
på hjertelængslers stærke vind -
hen over gader, huse, havn
med efterklang af sjælesavn.
Kom ind i varmen i mit hus
Kom ind med alt, som sank i grus
Kom, tænd et lys og bær det med,
og jeg vil give fred.
2 Højt over kraner, tage, spir
er himlen tynd som fint papir.
Og lyset finder vej, får plads,
nu falder det igennem glas.
Kom ind i varmen i mit hus
Kom ind med alt, som sank i grus
Kom, tænd et lys og bær det med,
og jeg vil give fred.
3 Et rum med plads til tvivl og tro,
hvor al vor søgen finder ro,
hvor alle planer lægges ned
et øjeblik, en evighed.
Her kommer du og møder os
og smelter blidt et bjerg af trods,
forvandler vores suk til bøn
i lyset fra din søn.
Kom ind i varmen i min favn
og hør, jeg kalder dig ved navn.
Kom, tænd et lys og bær det med,
og jeg vil give fred.
Tekst: Britta Klitgaard, 2025
Musik: Jakob Gunnertoft 2025
Node & tekst: https://www.dropbox.com/scl/fi/n6yumd...